Strygestål - hvad skal du vælge og hvordan bruges et strygestål?

Dine knive er lige blevet slebet af en professionel knivsliber og nu er de skarpe som barberblade. Ihvertfald i et stykke tid, for så begynder de at blive mere og mere sløve. Det gør de fordi knivsæggen med tiden vælter en smule, når du bruger dine knive.

DERFOR SKAL DU BRUGE ET STRYGESTÅL

Strygestålet “trækker” den væltede knivsæg op, så kniven bliver skarp igen. Med tiden vil strygestålet ikke kunne klare opgaven længere og du er nødt til at tage skrappere metoder i brug. Her kan et keramisk strygestål være løsningen, men på et tidspunkt vil det heller ikke kunne klare opgaven længere, og du er nødt til at få slebet et nyt “skær” hos en skærsliber.

Derfor skal du bruge strygestålet illustration

Billede A: Væltet knivsæg (sker på alle knive men det kan næsten ikke ses med det almindelige øje)

Billede B: Nyslebet / Nystrøget knivsæg

Brug dit strygestål hver dag

Du har sikkert hørt det før, men du får det bare ikke gjort. Du har ikke rigtig fornemmelsen i hænderne for, hvornår vinklen er rigtig eller forkert. Du er måske blevet vejledt af den forkerte, da du skulle købe et strygestål og fik dermed købt et forkert.

Hvad skal du vælge og hvad skal du holde dig fra

Strygestål findes i mange forskellige størrelser, former og varianter. Der er runde stål, ovale stål, rillede stål, glatte stål, diamant stål og keramiske “stål”.

GLATTE STÅL – ANBEFALES!

Flere gange bedre end rillede eller diamant-stål. Et glat stål vil blidt skubbe den væltede knivsæg tilbage til den rette vinkel. Det vil tage længere tid end med en rillet eller diamant stål, men du behøver ikke løbe risikoen for at beskadige din kniv. Et glat stål er meget let at bruge og temmelig tilgivende, hvis du sjusker med vinklen. 

KERAMISK STRYGESTÅL – FOR DEN ERFARNE!

Dette strygestål skal du også passe lidt på med. Nogle af dem er meget grove og vil slibe din kniv i stykker, hvis du ikke er tryg ved den rigtige vinkel.

GROVE DIAMANT STÅL – NIX

Det strygestål falder i samme kategori som rillede stål, selv om de generelt efterlader en finere knivsæg end rillede stål. De bør stadig anvendes med forsigtighed og en meget let hånd.

ET RILLET STÅL – NO GO

Kan virkelig ødelægge dine knive. Rillerne i stålet skaber bittesmå berøringspunkter med knivsæggen. En mindre kontaktflade giver større pres på kanten. Hvis du bruger det rillede strygestål for hårdt, vil stålet fungere som en fil og tage mikroskopiske stålspåner af knivæggen.                                    

STRYGESTÅL FOR DUMMIES – STRYGESTÅLET DER ALTID HAR DEN RIGTIGE VINKEL

Der bliver lavet alverdens små sjove apparater og accessories til at slibe og vedligeholde køkkenknive med. Langt de fleste er penge ud af vinduet og vil i værste fald ødelægge dine knive.

Når vi hos SkarpeKnive kører rundt og sliber knive hos både de professionelle og hos almindelige borgere, må vi simpelthen krumme tæer nogle gange.

Alle disse oplevelser med folks dårlige strygestål har fået os til at researche markedet. Gæt hvad vi fandt? Vi fandt det bedste af det bedste. De fleste små, mellemstore og store slagterier bruger det. At de gør det betyder en ting: At det er udstyret du skal vælge.

Du kan finde den på nettet, men du får ikke den samme gode pris som hos os. Og det er med garanti. Se de produkter, vi har med i bilen, og som du kan købe, når vi er ude og slibe dine knive hos dig. Se vores produkter.

Strygestål for dummies
 

Skarpe knive..

Gør din madlavning nemmere – og sjovere
Forebygger skader i håndled, albuer og skuldre
Kræver Ingen indlevering og afhentning i en butik
Kommer ud til dig og betaler transporten
Vidste du at?
Du kan..
Bestille knivslibning som firmaordning??
Spare 20% ved slibning af 30 enheder?
Betale med dit Skarpeknive gavekort??
Bestil knivslibning nu Læs mere om skarpeknive.dk